Jysk føl og plagskue 15 SEP 2012

Team Greenhill har været i aktion med at få Jysk føl og plag skue på benene for welshforeningen. Desværre var der ikke helt det antal deltagere vi kunne have håbet på. Men det skulle nu ikke stoppe os i at få en god dag.

Det blev det. Dommer var Frank Megens fra Holland, stedet var de dejlige faciliteter på Rosgaard Ridecenter - et privat center meget tæt på os. Så det var jo dejlig let.
Med god hjælp fra Charlotte, Ann Louise og Mona på dagen lykkes det at få afviklet showet i god stil. Mange tak for hjælpen. Også en stor tak til de mange sponsorere (Palads Hotel, Vestjysk Andel, Rosgaard Ridecenter, Stutteri Mailund, Stutteri Fairy, Greenhill, Bjerregaard, miljøfoder, Gribsvad)

Stemningen på dagen var god og hyggelige og der blev gået til den i ringen med entushastiske deltagere. Dejligt. Tak fordi i kom og sluttede op om dette arrangement.

På resultatsiden er vi bestemt hellere ikke skuffet.
Vi havde valgt at medbringe et sec A hingsteføl, en 1 års sec A hingst, en 1 års cobhoppe og en 1 års wpbr.

Greenhills Crisp - Ysselvliedts Iron Destiny/Fakla Carmen/Pendock Crisp
Fik en rød roset og fin beskrivelse - han blev senere Res. føl champion og blev til sidst, men ikke mindst nr 4 i BIS finalen. Vi er meget tilfredes med Crisp.

Greenhills Shy Louie - Dukehills Carlos/ Ysselvliedts Shy Laicka/Vechtcht´s Hywell
Fik en blå roset og megen ros for hans særdeles gode trav. Han blev senere nomineret bedste 1 års hingst, netop pga hans bevægelse.

Greenhills Noble Touche - Rindside Thomas/ Graangårdens Nitouche/ Nevada DH 308
Vandt sin klasse og fik fine ord med på vejen.

Fronarth Danish Model - Fronarth Welsh Magic/ Fronarth Model Lady/Derwen Desert Express. Model var til sit første show. Hun vandt sin klasse og blev Res. Ungdyrs Champion.

Fronarth Danish Model
1 års Res. Champion

Greenhills Crisp
Res.Føl Champion

4-5 AUG Kåring på Fyn

Weekend blev brugt i hyggeligt selskab på Fyn. Vi havde ikke ponyer med.
Lørdagen blev brugt på at kigge ponyer til Kåringen - der var ikke mange tilmeldt men kvalitet var generelt høj. Især Stutteri Assentoft og Stutteri Gribsvad udmærkede sig med særdeles flotte kåringsersultater. Et stort tillykke til jer med de flotte resultater. 
Søndag var egentlig planlagt til at skulle foregå ved ringside. Men Puk blev shanghajet til at være dommer sekretær og jeg kunne finde mig selv som speaker for showet. men hva. det blev en hyggelig dag med rigtig fine ponyer og flotte resultater. 

Juli: lidt fotos af ponyerne

Fakla Camen med to føl ?
Crisp og Seren Ebrill
foto. ALWJ

Greenhills Seren Ebrill, foto alwj

Greenhills louie og Greenhills Noble Touch
foto alwj

11 Juli: Trist dag

I dag har vi desværre mistet welsh mountain hoppen Rookery Bo-Peep. Hun lå død på folden om eftermiddagen. Formentlig har den fået et hjertestop. Rigtig trist er det at hun efterlader et 7 uger gammelt føl. 😮

5-7 Juli: Landskuet i Herning

Landsskuet i Herning er nu vel overstået. For Puk og jeg blev det til 3½ hyggelige dage i telt tipi på feltseng suppleret med det festlige selvskab af de øvrige welsh entushiaster. Ponyerne har været ovenud eksemplarisk at have med i byen. Llanarth Lona var for første gang med til så stort et event og tog det hele i fineste stil. Hendes temperament og måde at tackle tingene på lover godt for fremtiden. Med var også Valhallas Ladybird med sit store og veludviklede hingsteføl efter Parc Reveller. Føllet fik mange roser med på vejen. Begge var meget flinke at have med. Selvom Ladybird var lidt forundret og måske lidt fornærmet over at blive redet hele to gange på dyrskue pladsen. Resultatmæssigt fik Valhallas Ladybird 22 point og Llanarth Lona fik meget skuffende 21 point. Heldigvis fik hun under Lørdagens racefremvisning rosende og pæne ord med på vejen af Jørgen Finderup.

Greenhills Lord Red Rum.
foto: Helle Knudsen Jørgensen

Valhallas Ladybird

Llanarth Lona

3 Juni: Fyns Juni Show

Dagen stod på show på Nr. Åby rideklub fine faciliterer. Vi havde valgt den lette løsning og havde taget Sapphire med en tur i byen med hendes føl fra marts. Sapphire var med i en stærk klasse, hvor hun var den eneste der kom med et føl. Det kunne også ses på resultatet da hun endet sidst. Men hun viste sig fint. Senere på dagen var vi i ringen i følklassen med Sapphires hingsteføl Greenhills Sheakspeare efter Colne Taboo. Han blev res. føl champion. Dermed var han også kvalifiseret til ungdyrs championatet og hingstechampionatet. Det blev dog ikke til yderlige placering for den unge herre. Men det var god træning for ham 😉. Lisbeth havde ihvertfald nok at gøre med at holde styr på den hoppende og livsglade uldtot.

Endnu gang tusind tak til Charlotte Jensen for super fotos fra dagen.

Sapphire og Sheakspeare i ringen. foto CAJ.
Res. Føl Champion i blandet hold.

BOING ! - jeg er bare nød til at hoppe.

Jeg skal altså med min mor - så slip mig dog...

23 MAJ: Savannah har fået føl

Så kom det sidste føl. Savannah og Destinys føl har så sandelig også lade vente på sig- men her 12 dage over termin, midt på dagen ventede der et fint dun hingsteføl da jeg kom hjem fra arbejde.
Dette er årets sidste føl - vi er taknemlige for at alle 7 føl er kommet sikkert til verden.

De øvrige hopper har ikke vist tydelige brunsttegn - måske på grund af det kolde vejr tidligere - men nu hvor græs, varme og sol er kommet frem. Er De efter hvad der ser ud til en fælles overenskomst er nu næsten alle i brunst. Hingstene går nogle travle dage i møde.

Sapphire, Sunshine og Carmen skal dækkes med Ysselvliedts Iron Destiny
Bo-Peep skal dække med Clausholm Donatello
Så forhåbentlig 4 føl til næste år.

Greenhills Speciel Edition.
F: Ysselvliedts Iron Destiny
M: Greenhills Savannah
MF: Clausholm Donatello

26 MAJ. Sapphire og Sunshine

Så valgte Sapphire og Sunshine endelig at vise en ordentlig brunst - de er nu begge bedækket med Iron Destiny de sidste par dage. Vi krydser finger for at det holder her i først omgang.


20 Maj: Fakla Carmen fulgte trop

Fakla Carmen har her i morges kl 0409 folet et stort flot hingsteføl efter Ysselvliedts Iron Destiny. Dette er Destiny´s første føl på Greenhill.

Fakla Carmens baby ;)
Greenhills Crisp

19 Maj: Rookery Bo-Peep har fået føl

Her ved 1400 tiden valge Bo-Peep at fole - et stort fint rødt hingsteføl med blis og 4 sokker. Men mon ikke den bliver chesnut roan som sin mor. Faren er Crossways JR

Op og prøve de lange ben..
Greenhills Beethoven

12 MAJ: Clausholm Donatello far igen igen.

Så kom den sidste Tello baby til verden på Fyn. Anika-Kick har folet et stort flot hingsteføl med blis og 4 sokker. Stort tillykke til Anita med den fine dreng.

Her venter vi i spændning på de sidste tre føl. Alle hopper er over termin og kæmpestore.

WPBR hingsteføl efter Clausholm Donatello og DV hoppen Anika-Kick.

30 APR: Iron Destiny´s første føl i DK er kommet til verden.

Idag kom der en glædelig meldning fra Stutteri Clausholm. Clausholm Duchess fået et fint hoppeføl efter Ysselvliedts Iron Destiny. Dette føl er det først i Danmark efter ham. Stort tillykke til Stutteri Clausholm. Vi glæder os til at se fotos. 
Der går forhåbentlig ikke længe inden der kommer 2 Iron Destiny føl her på Greenhill også. Både Carmen og Savannah har termin her primo maj.

Duchess og den nye Iron Destiny Baby. foto ALWJ

21 APR: Egtved Plagskue

Så var vi lige på en oplevelse tur til Plagskue i Egtved. Det er første gang vi har tilmeldt der. Men det bliver ikke sidste. Hyggeligt sted og gode omgivelser. 
Med havde vi to "lige knap" showklare 1 års hingsteplage der trængte til at komme en tur med i byen. Først i ringen var Greenhills Shy Louie - som gjore en uventet god figur og viste sig super flot. Han fik 88777 - meget tilfreds med dette resultat, da han på ingen måde var forberedt på show.😉

Næste levende billede var den lettere forvoksede 1 år plag Greenhills Noble Touch. Han tja. fik da holdt en fest i ringen og endte med karakterene 76766 - men det er heller ikke let at når ens pels ikke er fællet af og man er 7 cm højere bagtil og meget heller vil lege vædeløbshest end at vise travbevægelse.🤩 Men den fik da en på opleveren og vender stærkt tilbage. Det var en super hyggelig dag, i godt selvskab.
Tak til Charlotte for de fine fotos. 

Greenhills Shy Louie
F. Dukehills Carlos
M: Ysselvliedts Shy Laicka

Lidt kæk kunne man da også lige blive.

11 APR: Sunshine har fået føl

Her til morgen har Greenhills Sunshine fået et fint palomino hoppeføl.
Greenhills Sunshine - Pendrock Mantovani . foto følger når hun er rettet lidt ud.

"Greenhills Seren Ebrill" 14 april 12
far: Pendrock Mantovani
Mor: Greenhills Sunshine
Morfar: Clausholm Donatello

10 ARP: Ladybird har fået føl

Puks Cobhoppe, Valhallas Ladybird har her til aften fået et fint brunt hingsteføl.
Alt er gået lige efter bogen. Den stolte far er Parc Reveller.
Foto følger når han er rettet lidt ud.

Greenhills Lord Red Rum 13 april 12.
far: Parc Reveller
Mor: Valhallas Ladybird
Morfar: Danaway Zedan

05 April: Donatello far til Perlino hoppeføl

Clausholm Donatellos anstrengelser på Fyn sidste år har båret frugt. Sunddance Girl på Stutteri Rø har fået et perlino hoppeføl med blis og 4 fine sokker. Stort tillykke til Stutteri Rø.

26 MAR: Shy Laicka har fået føl

Lidt utraditionelt valgte Ysselvliedts Shy Laicka at få sit føl mandag eftermiddag. Hun er også tidligt på den, det må være det gode vejr er lokker.
Lisbeth fik sig lidt af en overraskelse da hun var ved at vande op, da der viste sig at være en helt ny og våd føllebølle i løsdriften. De øvrige hopper ventede pænt undenfor.
Laicka har fået et fint brunt hingste føl med blis og 4 sokker. Den stolte far er Colne Taboo, der kun har haft en sæson i Danmark.

Hoppe og føl hviler ud efter strabasserne.

24 MAR. Hingsteshow i Uldum

Hjemme igen efter en hyggelig dag til welshforeningens hingsteshow i Uldum.
Med havde jeg Ysselvliedts Iron Destiny - som jeg er meget tilfreds med på dagen.
Han viste sig meget bedre end forventet - en vinter med Donatello som en meget social nabo har gjort stor gavn. Destiny var langt mere fokuseret og showede rigtig fint. Dejligt.
Han blev res. champion for sec A. Endvidere lykkedes det at få ham vist i lidt opvisning for lange liner. Hvor han fik vist både skridt, trav og galop ( og lidt festlige bukkespring). Alt i alt en god dag i god selvskab.

Ysselvliedts Iron Destiny, tak til Charlotte for fotoet.

20 Marts. Donatello er blevet far -igen.

Så kom der lidt godt nyt fra Sweatheart - hendes ejer var den heldige vinder af bekædningsauktionen for Donatello. Det har nu båret frugt og den 20 marts fik Sweatheart et palomino hoppeføl. Tillykke til Anne - vi ser frem til at se fotos ;)

Sweethearts fine baby.

19 MAR: Årets første føl ankommet

Så var der en lille overraskelse i stalden her til morgen. Sapphire har, en god uge før termin, folet et fint hingstføl efter Colne Taboo. 

10 MAR: lidt nyt fra en Tellobaby

Dejligt med lidt nyt vedr. Donatello og Anika-Kicks føl fra sidste år. Hun udvikler sig meget positivt.  Tak til Anita for det fine foto.  Vi ser frem til at se jer i show ringen 😉.
Donatella-Kick er en WPBR efter DV hoppen Anika-Kick og Welsh Mountain hingsten Clausholm Donatello.  Der ventes en gentagelse i år omkring 1 maj. Held og Lykke med projektet til Anita, vi venter i spænding på resultatet.

18 JAN. Et nyt år venter

Der er lavet generelle opdateringer rundt om på hjemmesiden. Blandt andet er Avlshingste og salgslisten blevet opdateret.

Vi ser frem til et nyt og spændende år med welsh ponyerne.